Så har vi skrevet under. Jeg flytter sammen med to veninder. Vi får vores eget lille sted. Det har dog ikke været helt uden problemer. Betina og Alberte er kærester, men vi kan godt hygge os sammen uden at det går ud over deres forhold. Vi har kendt hinanden i nogle år. Vi har slebet kanterne af.
Så det er ikke samlivet vi er nervøse for. Det er økonomien. Hvad hvis en af os bliver arbejdsløs og måske ender på kontanthjælp? Hvem bliver så af kommunen bedømt til at skulle forsørge de
andre. Jeg har lavet en aftale med mine forældre om at kunne flytte hjem igen selvom hjem nok i nærmeste fremtid så bliver sofaen fordi mine forældre vil flytte til noget mindre.
Betina og Alberte har lavet en lignede ordning, men vil kommunen godtage den? Vi ved det ikke. Vi ved at vi har aftalt en måde at bo sammen på som passer os godt. Vi har ikke behovet for børn. Vi
har brug for nogle at være sammen med på vores egne præmisser. Vi kan sagtens være på hvert sit værelse hele dagen og så kun se hinanden til maden. Andre gange bliver det mere tæt.
Vi har alle haft perioder i vores liv som har gået os imod og det er måske derfor at vi ikke sover sammen pr. definition, men kun når vi har lyst til hinanden. Min mørkeste periode kan man læse
om i bloggen, hvor jeg i en periode måtte leve på gaden. Betina blev kastet ud i noget forfærdelig med en fremmed kultur og Alberte har mistet en person tæt på hende.
Vi håber at vi kan undgå arbejdsløshed og kontanthjælp. Vi må hver især finde noget der kan få penge på bordet sådan set mest af nød. Der er ikke rigtig noget som jeg brænder for ud over min
PS/3, så det bliver lidt i retning af hvad der nu måtte være af job jeg nærmest ikke kan gå hen af gaden uden at falde over.
Vi må håbe at 2014 bringer os lykke så vi rigtig kan nyde vores nye hjem.
Write a comment